Snooker – spillermøde!

2. March 2010

Spillermøde i snookerafdelingen!
Tidspunkt: Tordag den 11. marts kl. 19:00 i klubbens lokaler

Dagsorden
1) Oprydning/rengøring efter sig selv og andre – STRAM OP!!!
2) Spil/træning – evt. oprettelse af kalender som man kan skrive sig ind på.
3) Ungdomsafdeling – oprettes og deres træningstidspunkt er om tirsdagen fra 19:00-21:30
4) Afvikling af DM – hvem har lyst til at hjælpe til?
5) Spiller-veste – køb for 200,- kr. af klubben ellers aflever dem tilbage!
6) Generalforsamling mandag den 22. marts kl. 19:30 – kom og vær en del af klubben!
7) Evt.

Skriv forslag op som kommentarer på denne post – så vi kan få en diskusion igang før mødet!

Vel mødt!
Mvh Willy Mikaelsen, ABC72

Popularity: 17%

{ 4 comments }

avatar Daniel Jallov March 4, 2010 at 11:05

Rigtig godt initiativ!

Nogle forslag:

1. Nu ser det godt nok ud som at snookerfaq.dk’s fremtid er en kende usikker, men jeg synes vi skal have et forum hvor vi kan skrive på. Dette kunne udemærket kobles sammen med den foreslåede kalender. Jeg håber da at snookerfaq fortsætter, da det ville være bedst at have klubbernes fora samlet på et website.

2. Intern ranglisteturnering i klubben. Jeg har nogle forskellige forslag til afvikling af en sådan turnering, som jeg forestiller mig kommer til at løbe over nogle måneder med en til to kampe om måneden. Igen ville dette passe ganske glimrende sammen med et klubforum og en kalender.
Jeg håber folk læser dette og lige overvejer om det er noget der kunne være interesse for.

3. Flere spillermøder!

4. Uofficielle turneringer. Jeg synes helt klart at jeg mangler ‘rigtig’ kamptræning, da tre kampe hver anden måned er lidt i underkanten for mig. Derfor tænker jeg på at arrangere nogle turneringer ind i mellem tourafdelingerne med åben tilmelding for alle. Disse giver ikke ranglistepoint, men kamptræning og måske endda en præmie.

Som sagt, håber jeg at nogen læser det her så vi kan få en diskussion igang!

/Daniel Jallov

avatar Livredderen March 4, 2010 at 12:23

Yderligere forslag:
(1-4 : Daniel Jallovs forslag)

5) Skal vi lave en ordning således at spillere som er tilmeldt en given turnering har en eller anden form for fortrinsret til bordene i ugen op til turneringen? -Eller evt. bede de ikke-tilmeldte spillere at begrænse deres tilstedeværelse ved bordene?

/Willy

avatar Daniel Jallov March 4, 2010 at 23:29

Lige nogle flere forslag. Da disse blev skrevet før Willys indlæg er der lidt overlap, men gentagelse fremmer forståelsen.

5. Sponsorere til snookerafdelingen. Hvis nogen kender til folk / firmaer der har lyst til at sponsorere så sig endelig til. Jo flere sponsorater, jo bedre forhold for os.

6. Spillerstop? Hvad er grænsen for antal snookerspillere, mht. antal borde?

7. Udenlandske turneringer. Nu tænker jeg ikke på EM / VM, men mere på nogle mindre officielle, mere hyggelige turneringer, hvor man kan komme ud og møde snookerspillere fra andre lande og vinde en kamp eller to. Evt. søster- eller venskabsklubber i fremmede lande.

8. Fortrinsret. Jeg tænker der bør være nogle regler for hvem der har fortrinsret på bordene op til turneringer. Mit forslag er, at i ugen op til en turnering har de spillere der skal spille den weekend fortrinsret på bordene. Fortrinsret definerer jeg som at hvis begge borde er optaget, og der på det ene bord er to spillere som ikke er med i turneringen, skal mindst en af dem vige så den ventende turneringsspiller får spilletid. Jeg siger ikke han skal kunne smide to væk for at træne alene, men han skal mindst spille med dem. Selvfølgelig er det op til den enkelte spillers humør i hvor stor udstrækning han vil udøve sin autoritet, men jeg synes der skal ligge nogle helt faste retningslinjer for hvad en turneringsspiller har ret til.

Endnu en gang håber jeg at der er nogle flere der læser det her og deltager i diskussionen. Vi kan lige så godt starte med at diskutere her på siden, så vi ved hvad vi skal snakke om på mødet.

/Daniel Jallov

avatar Rune Kampe March 5, 2010 at 15:37

Måske lave en ugentlig handicap turneringen som vi med succes engang havde – 50indskud og winner takes it all ku være en mulighed. Problemet er bare vi kun har 2 borde og skal nok passe på med at booke de mest travle dage. Vi ku evt. starte med hveranden fredag.

Comments on this entry are closed.