Sjællandsmesterskab i snooker 2010 – Afgørelsen
Lørdag d. 29. maj blev sjællandsmesterskabet i snooker afviklet i Albertslund. Klubben var stærkt repræsenteret med 7 ud af 8 mand i finalerunden, og det blev da også mellem klubbens spillere at vinderen skulle findes.
Allan Bruun spillede sig sikkert i finalen, og i en maratondyst af en semifinale trak Ejler Hame det længste strå mod Asif Iqbal og sikrede sig den anden finaleplads, og dermed en mulighed for at forsvare sin titel fra sidste år. Det blev besluttet at forkorte finaledistancen til bedst af 7 frames, da begge spillere var mærkede af allerede at have spillet to kampe. I en tæt og spændende finale viste Allan sig som den stærkeste og vandt 4 – 3 og stjal dermed titlen som sjællandsmester fra Ejler.
Stort tillykke til Allan Bruun!

