Så er Jylland Open 2010 i snooker blevet afholdt og resultaterne for indledende runde kan ses her.
Resultatet for finale-runden kan ses her.
Lidt om turneringen:
Kasper Larsen (Albertslund Billard Club) klarede sig flot igennem den indledende runde og blev dermed den hidtil yngste spiller i finalerunden med sine kun 13 år. Kasper fik en hård modstander i 1/8-dels finalen mod Gilbert Albertsen (Esbjerg Billard Club).
Daniel Jallov (Albertslund Billard Club) klarede sig ligeledes flot videre til 1/8-dels finalen mod Asif Iqbal (Albertslund Billard Club), hvor han i frame 2 lavede vel nok turneringens flotteste rydning på 33 point, hvor han var bagud med 31 point.
Daniel Kandi (Kennedy Pool) havde fundet snooker-køen frem og præsterede utallige fantastiske pots og breaks som ingen andre i Danmark kan gøre det i sin helt egen frygtløse og kompromisløse spillestil. Sjældent er der set en så vedvarende høj-intens semifinale som han spillede mod Rune Kampe (Albetslund Billard Club). I 7′ende og afgørende frame trak Rune Kampe dog det længste strå, ved at ryde farverne.
Allan Norvark (Albertslund Billard Club) spillede sig i finalen, hvor han leverede en flot præstation med sit offensive spil. Rune Kampe var mærket af den hårde semifinale mod Daniel Kandi og Allan Norvark kom foran med 4-2. Rune Kampe genfandt sit spil og tilkæmpede sig en meget spændende 9′ende og afgørende frame, hvor kampen bølgede frem og tilbage de 2 spillere imellem. Da kampen stod helt lige med de 2 sidste farver tilbage (pink og sort) forsøgte Allan Norvark sig med en svær pink ned i det grønne hjørnehul, som blev hængende i hul-kæberne. Rune Kampe måtte finde ‘resten’ frem, men positionen på sort (som lå omkring pink’s plads) var ikke sikker, idet pink lå op af modsatte hul-kæber og hvid skulle op ad bordet igen til sort. Under det maksimale pres pottede Rune Kampe pink og fik en OK position på sort, som han også satte.
Forløsningen var til at høre blandt alle tilskuerne og det var en lettet Rune Kampe som kunne modtage præmien samt titlen som Mester af Jylland Open 2010.